Kids Cup 2. afdeling
18. maj 2009
2. afdeling i Kids blev kørt lørdag d. 16/05 i Melby. Dagen startede ud med godt vejr og en absolut perfekt bane - som altid. Løbet var årets måske mest velbesøgte med 55 kørere til start + ekstra tilmeldinger.
B80
I den store klasse lagde #545 Lucas Sandbye Ankjær hårdt ud i kvalifikationen. Han slog sin egen bedst tid fra DM med ét sekund - og han var samtidig tre sekunder hurtigere end nummer to. Lige som 1. heat skulle starte begyndte det så småt at regne, hvilket hurtigt satte sit præg på banen. Lucas kom godt afsted i starten og allerede i første sving er han i front af feltet. I hele heatet kører Lucas fuldt ud, som om regnvejr var ligemeget og efter blot 7-8 minutter bliver nummer to overhalet med en omgang. Da stregen bliver krydset er der 1½ omgang ned til nummer to.
Lucas viser igen storform i 2. heat, dog skal der bruges 150m mere inden han igen er forrest i feltet. I 2. heat er regnen stoppet og enkelte steder er der et tørt spor at køre i, de meget våde steder er det dog stadig meget krævende at komme igennem. Lucas krydser stregen som nummer et med små 44 sekunder ned til nummer to. Lucas slutter med en samlet 1. plads på dagen.
B50
#544 Caspar Sandbye Ankjær satte, ganske som sin storebror, klassens hurtigste tid i kvalifikationen. Da starten går i 1. heat formår han at overhale de tre førende og herfra kører han i virkelig flot stil frem til målstregen som nummer et og kan se nummer to lige foran sig.
I 2. heat er den næsten samme opskrift, men her får Caspar noget bedre fart i cyklen og formår bl.a. at overhale den førende i SM med over 1½ omgang. Caspar slutter med en samlet 1. plads på dagen.
C50
#295 Martin Hyllested ville ikke stå i skyggen af de to Ankjær brødre og leverede en virkelig flot kørsel i kvalifikationen. Desværre havde han ikke helt heldet med sig i det svære føre, hvilket betød en 11. plads i 1. heat.
Martin har fået lidt bedre styr på cykel og temperament til 2. heat og får kørt sig rigtig godt op, desværre sniger der sig en dråbe vand ind i karburatoren, som sætter en stopper for den hurtige kørsel. Inden Martin får gang i maskinen igen, må han sande flere af konkurrenterne er ræst forbi ham. Martin slutter med en samlet 8. plads på dagen.