SM Hedeland 1. afdeling
27. april 2009
Lørdag d. 25. april blev første afdeling af SM kørt på Hedeland banen. Hedeland banen viste sig ret hurtigt, at være umuligt at overhale på, men til trods for det gik det fornuftigt for alle fire Polini kørere.
B80
#545 Lucas Sandbye Ankjær kvalificerede sig som nummer ét til 1. heat, men måtte desværre se sig henvist til 2. pladsen efter første sving. Efter et langt og intenst løb hvor der blev lagt meget pres på nummer ét, lykkedes det Lucas at komme forbi og vinde heatet.
2. heat startede ud i samme stil, men desværre styrtede Lucas på den hårde bane og dette satte ham desværre 20 sekunder bagud. Under et overhalings-forsøg blev han desuden påkørt, hvilket kostede endnu 10 sekunder. Herefter forløb det noget bedre og Lucas formåede at få kørt sig op på en 3. plads - blot 0,3 sekunder efter nummer to.
Samlet blev det til en 2. plads på dagen.
#605 Magnus Ø. Nielsen havde også godt fart i sin maskine og fik en rigtig god start i 1. heat, desværre faldt tempoet dog lidt og det sluttede med en 5. plads.
I 2. heat holdte Magnus sig fri af de tre førende og kampen om podiepladserne, i stedet koncentrerede han sig om at bevare sin 4. plads og den blev holdt helt til mål.
Samlet blev det til en 5. plads på dagen.
B50
#544 Caspar kørte igen stærkt og formåede at kvalificere til 1. heat som nummer to. Da starten gik, var Caspar igennem første sving som nummer ét, men en hård bane og tæt konkurrence betød desværre tre styrt i 1. heat. Dette betød Caspar sluttede på 2. pladsen.
2. heat gik det noget bedre, men der var stadig ikke noget at gøre ved manden i front, derfor blev det også her til en 2.plads.
Samlet blev det til en 2. plads på dagen.
C50
#295 Martin Hyllested fik selvtilliden helt i top ved morgenens kvalifikation. Han satte sin puljes hurtigste tid og kunne se sig selv i en A-finale i det +25 mand store felt - en klar forbedring fra forrige weekends løb.
Martin måtte dog, som nogle af sine team kammerater, se i øjnene at de hurtigste tider ikke automatisk giver en topplacering. I 1. heat blev det til en 6. plads og i 2. heat blev det en 10 plads. Mere træning i forbindelse med starter og overhalinger, vil fremover gøre Martin istand til at være med helt i toppen.
Samlet blev det til en 9. plads på dagen.